Et gammelt hus eller en ældre gård med bindingsværk er noget af det mest charmerende byggeri, der findes, og det skal vi værne om.
Det betyder, at hvis der skal renoveres eller tilbygges på bindingsværksbygninger, er det vigtigt at bevare originaliteten og bruge de rigtige materialer.
Vi hos HEJ Tømreren varetager disse opgaver på en faglig korrekt måde, og vi har stor erfaring med bindingsværk, så du får det bedste resultat. Vi løser opgaver for kunder i hele Sjællandsområdet – herunder Sorø, Slagelse og Dianalund.
Vi laver bindingsværk på et professionelt vurderingsgrundlag
Vi har årelang erfaring med både nybyg, tilbyg og renovering af bindingsværk for såvel private, fonde og offentlige institutioner.
Blandt andet har vi ofte arbejdet på fredede bygninger, hvor vores sans for detaljer og blik for helheden sikrer smukke resultater med respekt for de gamle principper og metoder.
Det handler om at udskifte så lidt som muligt på bindingsværket og fortsat ramme den æstetik og holdbarhed, som er påkrævet.
Kontakt os for at få et godt tilbud
Har du en bygning med et bindingsværk, som skal renoveres eller måske opføres?
Eller repræsenterer du en fond eller offentlig institution, som ejer en bindingsværksbygning og i den forbindelse leder efter kompetente tømrere? Kontakt os, når der skal arbejdes på den.
Vi kan via vores store erfaring bevare originaliteten. Tag fat i os allerede i dag, så giver vi dig gerne et uforpligtende tilbud på arbejdet på dit bindingsværk.